Indstilling af kandidater

Alle kan indstille en person, en virksomhed eller en forening til at modtage en AXGIL i de forskellige kategorier. Indstillingen foregår ved at udfylde en blanket på Out&Abouts hjemmeside - oaonline.dk. Man kan også sende en mail til foreningens formand med navn, kontaktoplysninger på den indstillede, samt en begrundelse for indstillingen. Du kan indstille personer til at vinde en AXGIL hele året, men indstillingen på Out&Abouts hjemmeside kører kun i en kort periode op til årets Danish Rainbow Awards.

 

Valg af nominerede

Rainbow Business Denmarks bestyrelse udvælger blandt de indstillede 3 nominerede i hver kategori. Nogle kategorier kan have flere nominerede, hvis der i denne kategori er særligt mange kvalificerede kandidater.

 

Afstemning

De nominerede i alle kategorier (bortset fra æresprisen) bliver sat til afstemning på nettet - hjemmesideadresse oplyses, når det er belsuttet, hvor afstemningen skal finde sted - hvor alle kan stemme. Den nominerede med flest stemmer får 25 points, den nominerede med næstflest stemmer får 15 points og den nominerede med tredje flest stemmer får 10 points. Disse points vægter 50 % i det endelige resultat.

I kategorien ’Bar- og Clubprisen’ er det alene stemmer afgivet på Out&Abouts hjemmeside, som afgør hvem der vinder.

 

 

Jury

Juryen består af repræsentanter fra lgbt-organisationer, lgbt-virksomheder og lgbt-personer. Juryen består af seks personer i alt. Juryen tildeler henholdsvis 25, 15 og 10 points til hver af de nominerede i hver kategori. Disse points vægter 50 % i det endelige resultat.

 

Endeligt stemmetal

Når afstemningsresultatet og juryens stemmer lægges sammen, findes den endelige vinder. Hvis der er stemmelighed, vægter læsernes stemmer mest.

 

 

Rainbow Business Denmark
c/o Jailhouse, Studiestræde 12
1455 København K
CVR: 37283169

SJELDANI Boligadministration
P. Knudsens Gade 1
2450 København SV
Tlf.: 33242111

Email: info@sjeldani.dk
Hjemmeside: www.sjeldani.dk




Antal besøgende: 169734 (denne uge: 3687)